
Det er fastetid i kirken i disse uger.
Det betyder tid til eftertanke, ro og fordybelse.
Tid til at sortere i vigtigt og uvigtigt. Nødvendigt og unødvendigt.
Kort sagt: at skære livs-fedtet væk
Og nu vil mange nok sige:
er der ikke skåret rigeligt væk allerede?
Skal vi ikke snarere slå håret ud (det uklippede!) og komme i gang med det liv, der længe nok har været på stand by?
JO!!
Men måske kan fastetiden alligevel være en bro mellem gammelt og nyt.
Så vi - når verden åbner - kan tage alt det bedste med os videre.
GLEMME: forbud, afstand, isolation.
HUSKE: omsorg, kærlighed, nærhed, fællesskab - og gåture!
Fasten er ikke målet.
Men broen.