Giv tid! og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue
Det er vel ikke ligefrem Livets træ, vi har fået i Horne kirke.
Men det er det fineste lille lystræ af smedejern, der nu har fundet sin plads i kirken til venstre for alteret.
Måske kan nogen også se den brændende tornebusk i det. Eller tornegrenene i den krone, Jesus bærer på korset?
Det er det fine, ved det lille træ. At det er det hele på samme tid.
Og med lys i minder det os om netop det håb, Ingemann skriver om:
At nok kan frosten kue os, pille bladene af grenene. Men bag frosten vokser en ny kraft frem.
Træet er faktisk et symbol gennem hele bibelhistorien.
I myten om skabelsen fra 1. Mosebog planter Gud, som de fleste nok husker, hele to træer i Paradisets have:
Livets træ og Kundskabens træ.
De skal være et tegn.
Med det første træ giver Gud os livet. Og det liv må vi spise af i evighed. Rub og stub, kvit og frit.
I begyndelsen er der ingen grænser. Kun liv. Kun glæde.
Men det andet træ skal vi være varsomme med.
For det rummer en guddommelig hemmelighed, som vi ikke har indsigt til at bære.
Derfor gør frugterne fra det træ os nok kloge, men også kolde. De giver ’lys uden varme’, som Grundtvig siger.
Vi spiser selvfølgelig af træet.
Og fra da af kommer både døden og frosten ind i livet.
Knækker det, så at sige.
Senere optræder træet i den brændende tornebusk.
Moses kan høre Guds røst inde fra busken.
Men han kan ikke se Gud.
Den inderste hemmelighed må han ikke få.
Mange vil gerne trække en rød tråd helt frem til det træ, Jesus hænger i på korset.
Men på det træ sker der noget nyt.
Et slør bliver revet væk.
Og ligesom korset er knækket på midten, er hemmeligheden fra nu af brudt.
I Jesus ser vi endelig Guds ansigt.
I Jesus er det Gud, der dør for os.
Og VI får livet.
Alt det og sikkert meget mere kan man få ud af at kigge på det lille lystræ i Horne kirke.
Foreløbig vil vi bære det med til Asdal kirke, når vi får brug for det.
Men hvis nogen har en ide til en lille installation også der, gerne fuld af håb og hemmeligheder, så sig til.
Giv tid! Og livets træ står grønt…