Udgivet af liselotte wiemer, søn d. 17. maj 2020, kl. 08:42

SÅ SKER DET!

Efter to lange måneder må vi igen mødes i kirken og holde gudstjeneste.

Med visse restriktioner, selvfølgelig.

Det siger vi ikke ak for. Men tak for.

Og vi starter under åben himmel!

Med at tro med sko på.

KRISTI HIMMELFARTS DAG kan man kalde trædestenen mellem påske og pinse.

Kristus forlader sine disciple - som også er os - men vi er ikke alene. Der kommer en ånd, pinseånden, helligånden, der vil give vores tro mod og retning. Og grokraft.

Jesus kaldes Livets kilde. Nu får vi del i den.

Det er den følelse af at have en livskilde i sig, der er temaet for vores

VANDRE-GUDSTJENESTE KRISTI HIMMELFARTSDAG,

som vi kalder: at tro med sko på.

 

Vi samles ved Horne kirke kl. 14 og går til forskellige stationer undervejs.

Turen er på ca. 3,5 lette km. Så de fleste har mulighed for at deltage – med gode sko!

Vi slutter vi med kaffe ved Menighedshuset.

Desværre er tilmelding nødvendig. Vi kan være max 20.

Så skriv på facebook eller send en sms til mig (mob. 61610435) med det antal, I kommer.

Senest dagen før.

Kategorier liselotte